
Opfundet i det 19. århundrede gør den mekaniske metronom det muligt at måle korte tidsintervaller præcist. Enheden har en pyramideform med en skrå side, hvor en bevægelig pendul er placeret.
Ved at svinge fra side til side med jævne intervaller hjælper den med at kontrollere og synkronisere handlingers frekvens uden at miste rytmen. Denne enhed bruges primært inden for musikområdet – under øve-sessioner og koncertoptrædener.
Metronomens konstruktion inkluderer også en skala, der giver mulighed for at justere den ønskede bevægelsesfrekvens. Jo højere vægten er placeret på pendulet, desto lavere er frekvensen, og omvendt. I dag er mekaniske modeller blevet erstattet af elektroniske modeller, som ofte kommer med en indbygget tuner til synkronisering af musikinstrumenter.
Metronomens historie
Metronomen blev opfundet i begyndelsen af det 19. århundrede. Ophavsmanden var videnskabsmanden Dietrich Nikolaus Winkel fra Amsterdam, men det var mekanikeren og pianisten Johann Nepomuk Mälzel, der fandt praktisk anvendelse for opfindelsen.
Efter at have forbedret Winkels metronom, startede Mälzel produktionen i Nederlandene. På det tidspunkt var metronomens primære formål at måle taktslag i musikalske kompositioner. Den berømte komponist Ludwig van Beethoven gjorde apparatet kendt i hele Europa. Han var den første til at angive tempo i sine noder med bogstavforkortelsen MM (Mälzels metronom) efterfulgt af et tal, f.eks. MM30, hvilket svarede til 30 slag i minuttet.
Den serielle produktion af metronomen begyndte i 1895, takket være den tyske forretningsmand Gustav Wittner. Han patenterede opfindelsen og begyndte først at fremstille den klassiske version af Mälzels metronom og senere forbedrede modeller. Firmaet Wittner, opkaldt efter ham, blev kendt over hele verden og er stadig førende inden for produktion af mekaniske og elektroniske metronomer af højeste kvalitet.
Oprindeligt blev metronomen kun brugt af professionelle musikere og komponister, men med tiden vandt den popularitet i andre sammenhænge. I 1923 brugte den amerikanske kunstner Man Ray metronomen i sit skulpturelle værk “Object to Be Destroyed” – en metronom med et fastgjort fotografi af et kvindeligt øje på pendulet.
I 1957 blev Man Rays værk stjålet fra et galleri i fuldt dagslys af parisiske studerende, der skød det i stykker med en revolver. Denne begivenhed gav ikke kunstneren økonomisk tab – tværtimod – den øgede hans berømmelse. Han fik en forsikringsudbetaling og producerede yderligere 100 kopier af værket, som han kaldte “Indestructible Object”.
Når vi taler om metronomens historiske betydning, er det vigtigt at nævne belejringen af Leningrad (1942–1944), hvor metronomen blev brugt som en erstatning for den slukkede radioforbindelse. Befolkningen blev advaret om luftangreb og artilleribeskydninger gennem metronomens slag.
50 slag i minuttet betød sikkerhed, mens 150 slag i minuttet signalerede ekstrem fare. Denne historiske anvendelse blev senere beskrevet i musikværket “Leningrads metronom” med tekst af Matusovsky og musik af Basner.
Typer af metronomer
Mekaniske metronomer blev udbredt anvendt indtil slutningen af det 20. århundrede, men i dag er de næsten helt erstattet af elektroniske modeller, som er mere præcise og praktiske. Wittner, som har været en nøglespiller siden det 19. århundrede, er stadig blandt de førende producenter.
Elektroniske metronomer ser helt anderledes ud og tilbyder flere funktioner. De er ikke længere pyramider med et pendul, men kompakte plastikapparater med knapper og digitale displays. Deres vigtigste funktioner inkluderer:
- Kompakthed. En elektronisk metronom er let, flad og passer nemt i en lomme, mappe eller taske.
- Bredt tempoområde. Moderne modeller har et interval fra 30 til 280 slag i minuttet.
- Multifunktionalitet. Standard kliklyde kan erstattes med bip eller andre lyde.
- Evne til at gemme rytmiske mønstre og afspille dem senere.
- Ekstra funktioner: tuner, stemmegaffel, optager og timer.
- Nem brug i mørke. Baggrundsbelyste skærme gør det muligt at justere tempoet under alle lysforhold.
Hvis Mälzel og Wittner kunne se disse moderne funktioner, ville de sandsynligvis blive overrasket. De nyeste elektroniske modeller overgår de mekaniske på næsten alle punkter, bortset fra ét: de kræver elektricitet. Mekaniske metronomer fungerer derimod uafhængigt af strøm, drevet af en fjeder.
Vores metronom på hjemmesiden er kompatibel med alle browsere og operativsystemer. Det er let at starte programmet. En praktisk service for alle, der ønsker at holde rytmen uden besvær.