Den mekaniske metronom blev opfundet i det 19. århundrede og tillader præcis måling af korte tidsperioder. Apparatet har en pyramideformet form med en affaset kant, hvorpå et bevægeligt pendul er placeret.
Ved at flytte fra side til side med jævne mellemrum giver det dig mulighed for at kontrollere og synkronisere frekvensen af handlinger uden at miste rytmen. Oftest bruges denne enhed i det musikalske område: ved prøver og koncertoptrædener.
Ud over pendulet indeholder metronomens design en skala, der giver dig mulighed for at indstille den ønskede bevægelsesfrekvens. Jo højere vægt på pendulet, jo lavere frekvens, og omvendt. Mekaniske modeller i dag har givet plads til elektroniske modeller, som ofte udgives med en indbygget tuner - for at synkronisere musikinstrumenter.
Metronomens historie
Metronomen blev opfundet i begyndelsen af det 19. århundrede. Forfatterskabet tilhører videnskabsmanden Dietrich Nikolaus Winkel fra Amsterdam, men den praktiske anvendelse af apparatet blev fundet af mekanikeren og pianisten Johann Nepomuk Mälzel.
Efter at have forbedret Winkel-metronomen organiserede han produktionen i Holland. Hovedformålet med enheden på det tidspunkt var at tælle takten i musikalske kompositioner. Den berømte komponist Ludwig van Beethoven gjorde denne opfindelse bredt kendt i Europa. Han var den første til at markere tempoet i noderne med bogstavbetegnelserne MM, der refererede til Mälzels metronom. Forkortelsen i noderne blev efterfulgt af et tal, for eksempel - MM30, hvilket svarede til 30 slag i minuttet.
Enheden blev sat i masseproduktion i 1895 af entreprenøren Gustav Wittner fra Tyskland. Han patenterede opfindelsen og lancerede først produktionen af den klassiske version af Mälzels metronom, og begyndte derefter at forbedre den. Opkaldt efter iværksætteren har Wittner opnået verdensomspændende berømmelse og er i dag berømt for at producere de mest nøjagtige metronomer af ubetinget kvalitet: både i standard mekanisk udførelse og i moderne elektroniske.
Oprindeligt blev metronomen kun brugt af professionelle musikere og komponister, men dens popularitet voksede blandt andre klasser: i 1923 brugte den amerikanske kunstner Man Ray enheden til at skabe den skulpturelle komposition "Object to Destroy". Det var en metronom, på hvis pendul et fotografi af en kvindes øje var fastgjort.
I 1957 blev Rays værk stjålet fra udstillingshallen ved højlys dag og med et stort antal vidner. Kidnapperne, som viste sig at være parisiske studerende, ødelagde hende med et skud fra en revolver. Dette forårsagede ikke kun skade på forfatteren, men tværtimod bragte det endnu større popularitet. Han modtog en betydelig forsikring for den ødelagte metronom og lavede yderligere 100 kopier af den, som hver blev kaldt "Uopslidelige objekt".
Når vi taler om metronomens historiske betydning, er det også værd at bemærke det belejrede Leningrad, hvor den blev brugt i 1942-1944 som erstatning for den slukkede radiokommunikation. Ved hjælp af enheden blev byens befolkning underrettet om beskydning og bombning.
Et slag på 50 slag i minuttet var for et sikkert miljø, og 150 slag i minuttet var for en ekstrem faretilstand. Efterfølgende blev dette beskrevet i det musikalske værk "Leningrad Metronome" til versene af Matusovsky og Basners musik.
Typer af metronomer
Mekaniske metronomer blev meget brugt indtil slutningen af det 20. århundrede, men i dag er de næsten fuldstændig erstattet af elektroniske modeller – endnu mere præcise og nemme at bruge. Desuden er deres førende producent forblevet det samme firma Wittner, kendt i hele den civiliserede verden siden slutningen af det 19. århundrede.
Den elektroniske version har et helt andet udseende og udvidet funktionalitet. Nu er dette ikke en pyramide med en skrå kant og et svingende pendul, men en kompakt plastikenhed med knapper og et elektronisk display. Dens funktioner omfatter:
- Kompakt. Den elektroniske metronom er flad, let og passer nemt i en lomme, mappe eller tablet.
- Bredt udvalg af tempoer. For moderne modeller varierer det fra 30 til 280 slag i minuttet.
- Multiformål. Om nødvendigt kan standardlyden af stød erstattes med klik, knirk og andre lyde.
- Evnen til at gemme rytmemønstre i enhedens hukommelse - med efterfølgende genskabelse og afspilning.
- Yderligere indbyggede blokke: tuner, stemmegaffel, optager, timer.
- Evne til at bruge i mørke. Information kan vises på en baggrundsbelyst skærm, så du kan justere takten i ethvert lys.
Melzel og Wittner ville have misundt en sådan funktionalitet og kunne næppe have forestillet sig, at den ville blive tilgængelig på forbedrede versioner af deres mekaniske metronomer 100 år efter oprettelsen af de første versioner. Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at moderne elektroniske metronomer er væsentligt bedre end mekaniske i alle henseender.
